Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...

Velkommen, vi er Glamsbjerg Maskincenter. Din professionelle partner af små og store maskiner.

Author Archives Mette Jørgensen

Når en maskine får nyt liv!

February 23, 2026

Brugte maskiner – en god handel for både dig og maskinen

Hos Glamsbjerg Maskincenter ser vi hver dag maskiner, der har mange gode arbejdstimer foran sig – også selvom de ikke er helt nye længere.

En brugt maskine kan være en fornuftig løsning, især når den er gennemgået og klargjort professionelt.
Her kan både kvalitet og driftssikkerhed sagtens følge med.

Mere end bare “brugt”

Når vi tager store og små maskiner ind, gennemgår vi dem på vores værksted. Vi servicerer, reparerer og klargør, så de er klar til en masse opgaver hos deres nye ejer.

Det betyder, at en brugt maskine ikke bare er “som den står” – men er en maskine, som er klar til at fortsætte arbejdet.

Overvejer du at udskifte din maskine?

Vi tager gerne din nuværende maskine i bytte og hjælper med at finde en løsning, der passer til dit behov. Det gør det enkelt – og giver samtidig maskinen mulighed for at komme videre og skabe værdi et nyt sted.

En ansvarlig tilgang

Ved at reparere og give maskiner nyt liv, forlænger vi deres levetid.
Det er ikke nødvendigvis noget, man taler højt om – men det giver mening både økonomisk og driftsmæssigt.

 

Gå på opdagelse i vores aktuelle udvalg her.

Sticky

En dag som landbrugsmaskinmekaniker hos GMC

February 20, 2026

Hvordan ser en arbejdsdag egentlig ud som landbrugsmaskinmekaniker hos Glamsbjerg Maskincenter?

Den starter sjældent ens – og det er netop det, mange af vores folk elsker ved jobbet.

Nogle dage står den på fejlfinding og service på værkstedet i Glamsbjerg. Andre dage går turen ud til en kunde, hvor en maskine skal hurtigt i gang igen. Traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner – det er store maskiner, og det kræver både overblik og faglighed at holde dem kørende.

Hos GMC arbejder vi i en flad organisation med 27 medarbejdere. Det betyder, at man ikke står alene med opgaverne, og at der er kort vej fra idé til handling. Vi hjælper hinanden – både når det går stærkt, og når en bolt ikke lige vil give sig.

Der er frihed under ansvar, og man planlægger i høj grad sin egen arbejdsdag i samarbejde med kollegaerne. Vi prioriterer faglig udvikling og ordentlige arbejdsforhold… også skal der selvfølgelig være plads til et grin i frokostpausen.

Kunne du – eller en du kender – se dig selv i den rolle?

Vi søger i øjeblikket en landbrugsmaskinmekaniker til vores team i Glamsbjerg.

Læs mere om stillingen her: Landbrugsmaskinmekaniker søges til Glamsbjerg Maskincenter

 
 
Sticky

Butik- og lagermedarbejder søges til GMC

February 11, 2026

Bliv en del af et stærkt team med ansvar, struktur og godt humør

Er du typen, der trives med kundekontakt, overblik og en hverdag med både butik og lager?
Så har vi jobbet til dig!

Hos Glamsbjerg Maskincenter søger vi en butik- og lagermedarbejder, der vil være med til at sikre, at vores kunder får den rette rådgivning og selvfølgelig at lageret spiller maks.

Du bliver en del af et team af 27 medarbejdere, hvor vi arbejder i en flad organisationsstruktur, hjælper hinanden på kryds og tværs, hvor alle kan sige deres mening. Her er der plads til både faglighed og grin i hverdagen.

Dine opgaver bliver at:

  • Betjene og rådgive kunder i butik og telefonisk
  • Bestille og håndtere reservedele og varer
  • Modtage varer og holde styr på lageret
  • Sikre orden og struktur i butik og lager
  • Bidrage til en god kundeoplevelse

Hvad vi forestiller os:

  • Har erfaring fra butik, lager eller lignende
  • Har en interesse for maskiner og reservedele
  • Har flair for IT eller har lysten til at lære det
  • Har flair for butiksindretning og vareopstilling
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives i et team
  • Er struktureret, serviceminded og mødestabil

Hvad vi tilbyder dig:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • En alsidig hverdag med både kundekontakt og lageransvar
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • Faglig udvikling og mulighed for at vokse med opgaven
  • Et fællesskab med humør og god stemning
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdet seriøst… men ikke os selv!

Hvis du er klar, så er vi klar?

Send din ansøgning og CV til Ulrik Bøgelund på reservedele@gmc-fyn.dk

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning hurtigst muligt.Har du spørgsmål? Ring på 40 98 98 13 – vi tager gerne en snak.

 

Sticky

Landbrugsmaskinmekaniker søges til Glamsbjerg Maskincenter

February 09, 2026

Bliv en del af et stærkt værkstedsteam med frihed, faglighed og godt humør

Er du typen, der kan lide at skrue, fejlsøge og få store maskiner til at spille?
Og vil du gerne have et job, hvor du bliver værdsat, har frihed i hverdagen – og kollegaer der hjælper hinanden?

Så har vi jobbet til dig.

Hos Glamsbjerg Maskincenter søger vi en landbrugsmaskinmekaniker, der vil være med til at holde traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner kørende – både på værkstedet og ude hos kunderne.

Du bliver en del af et team på 27 medarbejdere, hvor vi arbejder i en flad organisation med kort vej fra idé til handling. Vi tager fagligheden seriøst – men der skal også være plads til et grin i hverdagen.

Dine opgaver bliver at:

  • Fejlsøge, reparere og servicere landbrugs- og entreprenørmaskiner
  • Klargøre nye og brugte maskiner til levering og drift
  • Diagnosticere og løse tekniske udfordringer
  • Køre ud til kunder og hjælpe, når maskinerne driller
  • Bidrage til et værksted med godt samarbejde og høj faglighed

Hvad vi forestiller os:

  • Er uddannet landbrugsmaskinmekaniker
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives i et team
  • Har kørekort og lyst til serviceopgaver ude hos kunder
  • Er løsningsorienteret og bevarer humøret, også når en bolt nægter at slippe

Hvad vi tilbyder dig:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • Frihed under ansvar og mulighed for at forme din egen arbejdsdag
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Et værksted med gode faciliteter og ordentligt grej
  • Et fællesskab med højt humør og god stemning
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdet seriøst – men ikke os selv!

Hvis du er klar, så er vi klar?

Send din ansøgning og CV til værkfører Ulrik Bøgelundreservedele@gmc-fyn.dk 

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål? Ring på 40989813 – vi tager gerne en snak.

Sticky

Plantefaglig dag hos GMC

February 06, 2026

Fokus på fremtidens planteavl

Den 5. februar afholdt Glamsbjerg Maskincenter Plantefaglig dag i Glamsbjerg. Her var fokus på fremtidens planteavl og de aktuelle udfordringer, branchen står overfor. Arrangementet samlede over 80 tilmeldte deltagere, som kom for at hente ny viden, udveksle erfaringer og deltage i faglig dialog.

Baggrunden for dagen var de stigende krav og forandringer i planteproduktionen. I takt med at flere midler til kemisk ukrudtsbekæmpelse udfases, oplever mange et voksende behov for at se på alternative løsninger og nye tilgange i marken. Plantefaglig dag blev derfor en kærkommen mulighed for at mødes lokalt og få konkrete input til fremtidens plantebeskyttelse.

Faglige oplæg

Programmet bestod af oplæg fra GMC’s samarbejdspartnere samt indlæg fra Glamsbjerg Maskincenter. Der blev blandt andet sat fokus på:

  • ukrudtsbehandling og nye udfordringer

  • biostimulanter og plantevækst

  • mekanisk ukrudtsbekæmpelse

  • korrekt såning og placering af frø

Fælles for oplæggene var et tydeligt fokus på løsninger, der kan anvendes i praksis og bidrage til en mere robust og fremtidssikret planteproduktion. Oplæggene gav konkrete eksempler og faglige input, og der var god dialog og mange spørgsmål undervejs.

Derudover blev Seedspeed samt igangværende forsøg præsenteret og drøftet, hvilket gav deltagerne indsigt i både erfaringer og potentiale i forhold til korrekt etablering af afgrøder.

Afslutning og netværk

Efter en dag fyldt med faglige oplæg og spændende dialog blev arrangementet rundet af med en lækker tapas-anretning fra Hotel Aarup Kro.

Her blev deltagerne også udfordret en smule – for i stedet for den klassiske “pølse med brød” havde køkkenet sørget for tapas, som gav en lidt anderledes og hyggelig afslutning på dagen.

Aftenen bød desuden på vinsmagning ved Aksel Jørgensen fra Vin-Kompasset, som præsenterede udvalgte vine og satte en god ramme om netværk og uformel dialog.

Faglig videndeling hos GMC

Hos Glamsbjerg Maskincenter arbejder vi løbende med faglige arrangementer i samarbejde med vores partnere. Det er en naturlig del af vores arbejde med at bidrage til udviklingen af planteproduktionen gennem videndeling, erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af branchen.

Vi vil gerne sige tak til alle deltagere og samarbejdspartnere for en vellykket dag og den store opbakning.

Sticky
  • Glamsbjerg Maskincenter

    Hos Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har vi stor ekspertise inden for have- og parkmaskiner, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner. Nye som brugte. Vi sælger, reparer og servicer nogle af markedets mest kendte mærker både fra egen butik og værksted i Glamsbjerg på Fyn, men så sandelig også i marken hos vores kunder. Skulle du få brug for os uden for normal åbningstid, kan du altid fange os på vores døgntelefon. Vi er her for dig.

    Vi sætter stor ære i at lave gode løsninger. Ingen lapperier, kun god kvalitet, og til fornuftige priser.

  • KONTAKT GMC

    Adresse

     Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg

    Åbningstider - Butik

     Man - Fre: 07:30 - 16:30
         Lør: 09:00 - 12:00
         Søn: Lukket

    Åbningstider - Værksted

     Man - Tors: 07:30 -15:45
         Fre: 07:30 - 15:15
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Telefon
    E-mail
  • GÅ ALDRIG GLIB AF NOGET!

    Få tilsendt de allerbedste nyheder og hotteste tilbud så snart de udkommer.