Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...

Velkommen, vi er Glamsbjerg Maskincenter. Din professionelle partner af små og store maskiner.

Author Archives Mette Jørgensen

Plantefaglig dag hos GMC

February 06, 2026

Fokus på fremtidens planteavl

Den 5. februar afholdt Glamsbjerg Maskincenter Plantefaglig dag i Glamsbjerg. Her var fokus på fremtidens planteavl og de aktuelle udfordringer, branchen står overfor. Arrangementet samlede over 80 tilmeldte deltagere, som kom for at hente ny viden, udveksle erfaringer og deltage i faglig dialog.

Baggrunden for dagen var de stigende krav og forandringer i planteproduktionen. I takt med at flere midler til kemisk ukrudtsbekæmpelse udfases, oplever mange et voksende behov for at se på alternative løsninger og nye tilgange i marken. Plantefaglig dag blev derfor en kærkommen mulighed for at mødes lokalt og få konkrete input til fremtidens plantebeskyttelse.

Faglige oplæg

Programmet bestod af oplæg fra GMC’s samarbejdspartnere samt indlæg fra Glamsbjerg Maskincenter. Der blev blandt andet sat fokus på:

  • ukrudtsbehandling og nye udfordringer

  • biostimulanter og plantevækst

  • mekanisk ukrudtsbekæmpelse

  • korrekt såning og placering af frø

Fælles for oplæggene var et tydeligt fokus på løsninger, der kan anvendes i praksis og bidrage til en mere robust og fremtidssikret planteproduktion. Oplæggene gav konkrete eksempler og faglige input, og der var god dialog og mange spørgsmål undervejs.

Derudover blev Seedspeed samt igangværende forsøg præsenteret og drøftet, hvilket gav deltagerne indsigt i både erfaringer og potentiale i forhold til korrekt etablering af afgrøder.

Afslutning og netværk

Efter en dag fyldt med faglige oplæg og spændende dialog blev arrangementet rundet af med en lækker tapas-anretning fra Hotel Aarup Kro.

Her blev deltagerne også udfordret en smule – for i stedet for den klassiske “pølse med brød” havde køkkenet sørget for tapas, som gav en lidt anderledes og hyggelig afslutning på dagen.

Aftenen bød desuden på vinsmagning ved Aksel Jørgensen fra Vin-Kompasset, som præsenterede udvalgte vine og satte en god ramme om netværk og uformel dialog.

Faglig videndeling hos GMC

Hos Glamsbjerg Maskincenter arbejder vi løbende med faglige arrangementer i samarbejde med vores partnere. Det er en naturlig del af vores arbejde med at bidrage til udviklingen af planteproduktionen gennem videndeling, erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af branchen.

Vi vil gerne sige tak til alle deltagere og samarbejdspartnere for en vellykket dag og den store opbakning.

Sticky

Vinteren er det perfekte tidspunkt for service og klargøring af robotter

January 27, 2026

For ejere med græsplæner er vinteren ofte en stille periode – men det betyder ikke, at udstyret skal stå stille. Tværtimod er vintermånederne det ideelle tidspunkt at få styr på service, vedligehold og klargøring, så alt er klar, når foråret melder sin ankomst.

Hos Glamsbjerg Maskincenter hjælper vi mange kunder med at få en god og problemfri opstart.

Hvornår kører din robot bedst?

Robotplæneklippere arbejder mange timer i løbet af sæsonen. Derfor er det vigtigt, at den bliver:

  • gennemgået og renset

  • kontrolleret for slid og fejl

  • klargjort korrekt til næste sæson

En vinterservice kan forlænge levetiden og sikre, at robotten starter uden problemer, når græsset begynder at gro.

Klar til foråret med ro i maven

Når du får styr på din service i vintermånederne undgår du samtidig den ventetid i foråret, hvor mange ønsker hjælp på samme tid. Det giver ro i maven og en have, der er klar fra første dag.

Læs mere om vores servicepakker:

Sticky

Vintertid er servicetid – gør maskinerne klar til en ny sæson

January 26, 2026

Vinteren er det rette tidspunkt til service og vedligehold i landbruget

Vinteren rammer os fortsat og dermed sænkes tempoet i marken, her opstår der et vigtigt pusterum for landbruget. Et pusterum hvor maskinerne får den opmærksomhed, som de fortjener, en tid til service, vedligehold og planlægning.

Hos Glamsbjerg Maskincenter ser vi vinteren som en afgørende del af en driftssikker sæson.

Forebyg driftsstop – før sæsonen starter

Mange driftsstop opstår ikke pludseligt, men er resultatet af slid og små fejl, der ikke bliver opdaget i tide. Når en maskine skal gennemgås i vintermånederne kan:

  • sliddele udskiftes i god tid
  • maskinerne gøres klar til en problemfri opstart
  • små fejl udbedres, før de udvikler sig

Der udføres den nødvendige service og vedligehold, og når maskinerne er serviceret i god tid betyder det færre overraskelser, når arbejdsdagene igen bliver lange.

Brug vinteren til planlægning

Vinteren skaber en mulighed for at planlægge den kommende sæson. Er der behov for reparationer, opgraderinger, justeringer eller ændringer, inden sæsonen starter? En grundig gennemgang nu kan spare både tid og driftstab senere.

Vores værksted har fuldt fokus i vintermånederne

Gennem hele året men særligt i januar og februar har vores værksted fokus på service og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner. Vi hjælper med at sikre, at din maskine og tilbehør er klar, når sæsonen igen kalder.

Sticky
  • Glamsbjerg Maskincenter

    Hos Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har vi stor ekspertise inden for have- og parkmaskiner, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner. Nye som brugte. Vi sælger, reparer og servicer nogle af markedets mest kendte mærker både fra egen butik og værksted i Glamsbjerg på Fyn, men så sandelig også i marken hos vores kunder. Skulle du få brug for os uden for normal åbningstid, kan du altid fange os på vores døgntelefon. Vi er her for dig.

    Vi sætter stor ære i at lave gode løsninger. Ingen lapperier, kun god kvalitet, og til fornuftige priser.

  • KONTAKT GMC

    Adresse

     Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg

    Åbningstider - Butik

     Man - Fre: 07:30 - 16:30
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Åbningstider - Værksted

     Man - Tors: 07:30 -15:45
         Fre: 07:30 - 15:15
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Telefon
    E-mail
  • GÅ ALDRIG GLIB AF NOGET!

    Få tilsendt de allerbedste nyheder og hotteste tilbud så snart de udkommer.