Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...

Velkommen, vi er Glamsbjerg Maskincenter. Din professionelle partner af små og store maskiner.

Glamsbjerg Maskincenter

En dag som landbrugsmaskinmekaniker hos GMC

February 20, 2026

Hvordan ser en arbejdsdag egentlig ud som landbrugsmaskinmekaniker hos Glamsbjerg Maskincenter?

Den starter sjældent ens – og det er netop det, mange af vores folk elsker ved jobbet.

Nogle dage står den på fejlfinding og service på værkstedet i Glamsbjerg. Andre dage går turen ud til en kunde, hvor en maskine skal hurtigt i gang igen. Traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner – det er store maskiner, og det kræver både overblik og faglighed at holde dem kørende.

Hos GMC arbejder vi i en flad organisation med 27 medarbejdere. Det betyder, at man ikke står alene med opgaverne, og at der er kort vej fra idé til handling. Vi hjælper hinanden – både når det går stærkt, og når en bolt ikke lige vil give sig.

Der er frihed under ansvar, og man planlægger i høj grad sin egen arbejdsdag i samarbejde med kollegaerne. Vi prioriterer faglig udvikling og ordentlige arbejdsforhold… også skal der selvfølgelig være plads til et grin i frokostpausen.

Kunne du – eller en du kender – se dig selv i den rolle?

Vi søger i øjeblikket en landbrugsmaskinmekaniker til vores team i Glamsbjerg.

Læs mere om stillingen her: Landbrugsmaskinmekaniker søges til Glamsbjerg Maskincenter

 
 
Sticky

Vinteren er det perfekte tidspunkt for service og klargøring af robotter

January 27, 2026

For ejere med græsplæner er vinteren ofte en stille periode – men det betyder ikke, at udstyret skal stå stille. Tværtimod er vintermånederne det ideelle tidspunkt at få styr på service, vedligehold og klargøring, så alt er klar, når foråret melder sin ankomst.

Hos Glamsbjerg Maskincenter hjælper vi mange kunder med at få en god og problemfri opstart.

Hvornår kører din robot bedst?

Robotplæneklippere arbejder mange timer i løbet af sæsonen. Derfor er det vigtigt, at den bliver:

  • gennemgået og renset

  • kontrolleret for slid og fejl

  • klargjort korrekt til næste sæson

En vinterservice kan forlænge levetiden og sikre, at robotten starter uden problemer, når græsset begynder at gro.

Klar til foråret med ro i maven

Når du får styr på din service i vintermånederne undgår du samtidig den ventetid i foråret, hvor mange ønsker hjælp på samme tid. Det giver ro i maven og en have, der er klar fra første dag.

Læs mere om vores servicepakker:

Sticky

Vintertid er servicetid – gør maskinerne klar til en ny sæson

January 26, 2026

Vinteren er det rette tidspunkt til service og vedligehold i landbruget

Vinteren rammer os fortsat og dermed sænkes tempoet i marken, her opstår der et vigtigt pusterum for landbruget. Et pusterum hvor maskinerne får den opmærksomhed, som de fortjener, en tid til service, vedligehold og planlægning.

Hos Glamsbjerg Maskincenter ser vi vinteren som en afgørende del af en driftssikker sæson.

Forebyg driftsstop – før sæsonen starter

Mange driftsstop opstår ikke pludseligt, men er resultatet af slid og små fejl, der ikke bliver opdaget i tide. Når en maskine skal gennemgås i vintermånederne kan:

  • sliddele udskiftes i god tid
  • maskinerne gøres klar til en problemfri opstart
  • små fejl udbedres, før de udvikler sig

Der udføres den nødvendige service og vedligehold, og når maskinerne er serviceret i god tid betyder det færre overraskelser, når arbejdsdagene igen bliver lange.

Brug vinteren til planlægning

Vinteren skaber en mulighed for at planlægge den kommende sæson. Er der behov for reparationer, opgraderinger, justeringer eller ændringer, inden sæsonen starter? En grundig gennemgang nu kan spare både tid og driftstab senere.

Vores værksted har fuldt fokus i vintermånederne

Gennem hele året men særligt i januar og februar har vores værksted fokus på service og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner. Vi hjælper med at sikre, at din maskine og tilbehør er klar, når sæsonen igen kalder.

Sticky

Oplev fremtidens landbrug med New Holland CR11

October 29, 2024

I sommeren 2024 var Glamsbjerg Maskincenter stolt vært for en spektakulær DEMO i samarbejde med gode partnere her på Fyn, hvor vi præsenterede New Holland CR11 – en banebrydende høstmaskine, der sætter helt nye standarder for kapacitet, effektivitet og minimal spild. Med 775 hestekræfter og en 20.000-liters korntank er CR11 udviklet til at imødekomme de største landbrugs udfordringer og maksimere både udbytte og omkostningseffektivitet.

I videoen nedenfor kan du se CR11 i aktion, hvor den lever op til sit navn som fremtidens mejetærsker. Høstmaskinen er spækket med innovative teknologier som det avancerede Twin-Clean rensesystem, der reducerer spild til et absolut minimum og sikrer høj kvalitet i hvert eneste korn.

Oplev New Holland CR11 i aktion! Vi præsenterer fremtidens høstmaskine – en game-changer inden for landbruget. Med øget kapacitet og minimal spild sætter CR11 nye standarder. Kontakt Kristian på 21646670 for at høre mere om, hvordan du kan få denne banebrydende teknologi i marken!

Er du klar til at blive en del af fremtidens landbrug?

Hvis du også drømmer om at optimere din høst og reducere spild, så kontakt Kristian Jørgensen for at høre, hvordan New Holland CR11 kan forvandle dit landbrug. Kristian står klar med dybdegående indsigt og et skræddersyet tilbud, der matcher netop dine behov.

📞 Ring til Kristian på 21646670 for en uforpligtende snak eller skriv til ham på kj@gmc-fyn.dk.

 

Fordele ved New Holland CR11

Med CR11 får du:

  • Enorm kapacitet: 20.000 liters korntank og et effektivt høstflow, der gør arbejdet hurtigere og mere effektivt.
  • Minimal spild: Twin-Clean rensesystemet sikrer næsten nul kornspild, så intet går til spilde.
  • Avanceret teknologi: Med den nyeste IntelliSense teknologi justeres høstmaskinen automatisk for maksimal præcision og effektivitet – uden at du skal løfte en finger.

Vil du opleve, hvordan CR11 kan løfte dine resultater? Tag fat i Kristian på 21646670 og hør om mulighederne for at få CR11 til dit landbrug. Fremtidens landbrug er her – og vi er klar til at hjælpe dig med at komme foran!

 

Book en demonstration og oplev selv forskellen!

Er du nysgerrig efter at prøve kræfter med CR11? Vi tilbyder demonstrationer, hvor du kan opleve maskinens ydeevne og de mange teknologiske fordele på tæt hold. Kontakt Kristian i dag for at booke en tid og få mere at vide.

 

Sticky

Velkommen til vores nye medarbejdere hos Glamsbjerg Maskincenter

October 16, 2024

I takt med den positive vækst, vi har oplevet, både fra vores mange loyale kunder og et stigende antal nye kunder, har vi haft behov for at styrke vores team hos Glamsbjerg Maskincenter. Vi er derfor glade for at kunne annoncere, at vi nu har fået flere dygtige kræfter ombord, som vil hjælpe os med at imødekomme den øgede efterspørgsel og sikre, at vi fortsat kan levere service i absolut topklasse.

Michael Madsen – Servicetekniker, Have & Park

Michael har en solid baggrund inden for reparation og service af maskiner, med særlig ekspertise inden for have- og parkudstyr. Med sin omfattende erfaring sikrer han, at maskinerne holdes i topform og leverer optimale resultater for vores kunder, uanset om det drejer sig om private haver eller store grønne arealer.

Stine H.S. Christensen – Butik & Lager

Stine er uddannet landmand og har landbrug og maskiner tæt inde på livet i sin dagligdag på gården. Hendes praktiske erfaring med maskiner gør hende til en uvurderlig ressource i både butikken og på lageret, hvor hun sikrer, at vores kunder får den bedste vejledning og hurtig adgang til de rigtige produkter.

Peter Holm Due – Butik & Lager

Peter har mange års erfaring inden for lager, logistik og indkøb. Han har tidligere arbejdet som salgsassistent hos GreenTec A/S, hvor han beskæftigede sig med avanceret teknologi og optimering af lagerprocesser. Hans erfaring fra tidligere stillinger hos Gram A/S, Peter Larsen Kaffe og LM Lemvig Müller har givet ham en bred forståelse for lagerstyring, kundeservice og logistikoptimering. Peter vil spille en vigtig rolle i at sikre, at vores lager kører effektivt, og at kunderne får en optimal serviceoplevelse.

Thomas K. Hansen – Servicetekniker & Robotekspert

Thomas er vores specialist inden for robotteknologi med mange års erfaring i reparation og service af robotplæneklippere. Med den stigende efterspørgsel efter automatiserede løsninger, vil Thomas’ ekspertise hjælpe os med at tilbyde vores kunder de nyeste og mest effektive robotløsninger til både private og professionelle brugere.

 

Vi er stolte af at byde disse erfarne medarbejdere velkommen i vores team. De vil styrke vores evne til at imødekomme den voksende efterspørgsel fra vores kunder og sikre, at vi fortsat kan levere markedets bedste service og løsninger.

Sticky
  • Glamsbjerg Maskincenter

    Hos Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har vi stor ekspertise inden for have- og parkmaskiner, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner. Nye som brugte. Vi sælger, reparer og servicer nogle af markedets mest kendte mærker både fra egen butik og værksted i Glamsbjerg på Fyn, men så sandelig også i marken hos vores kunder. Skulle du få brug for os uden for normal åbningstid, kan du altid fange os på vores døgntelefon. Vi er her for dig.

    Vi sætter stor ære i at lave gode løsninger. Ingen lapperier, kun god kvalitet, og til fornuftige priser.

  • KONTAKT GMC

    Adresse

     Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg

    Åbningstider - Butik

     Man - Fre: 07:30 - 16:30
         Lør: 09:00 - 12:00
         Søn: Lukket

    Åbningstider - Værksted

     Man - Tors: 07:30 -15:45
         Fre: 07:30 - 15:15
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Telefon
    E-mail
  • GÅ ALDRIG GLIB AF NOGET!

    Få tilsendt de allerbedste nyheder og hotteste tilbud så snart de udkommer.