Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...

Velkommen, vi er Glamsbjerg Maskincenter. Din professionelle partner af små og store maskiner.

Jobopslag

Vi mangler en ekstra person hos GMC

March 24, 2026

Vi har travlt hos Glamsbjerg Maskincenter.

Ikke fordi nogen er stoppet – tværtimod.

Men fordi vi får flere opgaver ind.

Derfor leder vi efter en mere til holdet.

Måske er det dig.

Vi søger en servicetekniker, der kommer til at arbejde med service og reparation af have- og parkmaskiner – både på værkstedet og ude hos kunderne. Have- og parkmaskiner spænder bredt. Det er både store og små maskiner, som bare skal fungere, når kunden har brug for det.

Nogle dage er roligt og strukturerede.

Andre dage går det stærkt.

Sådan er det – og det er også det, der gør det spændende og sjovt.

Hvad kommer du til at lave?

  • Fejlsøgning og reparation af have- og parkmaskiner
  • Klargøring af nye og brugte maskiner
  • Service både på værkstedet og ude hos kunder
  • Sikre at tingene fungerer – også når det haster

Hvem passer ind hos os?

Du behøver ikke passe i en bestemt kasse.

Men vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring som mekaniker/servicetekniker – eller er god med hænderne
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Tager ansvar for dine opgaver
  • Fungerer godt sammen med andre

Hvad får du hos GMC?

  • En hverdag med frihed og ansvar
  • En flad organisationsstruktur, hvor der en kort vej fra ide til handling 
  • Et team på 27 medarbejdere, hvor man hjælper hinanden på tværs
  • Et uformelt arbejdsmiljø med plads til fællesskab, højt humør og god stemning
  • Mulighed for faglig udvikling, kurser og efteruddannelse 
  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og gode faciliteter og ordentligt grej

Lyder det som noget for dig?

Så tag fat i os.

Du behøver ikke have en færdig ansøgning – vi tager også gerne en uformel snak. Men hvis du har, så send din ansøgning og CV til Ulrik Bøgelund på reservedele@gmc-fyn.dk eller ring på 40 98 98 13.

Sticky

Butik- og lagermedarbejder søges til GMC

February 11, 2026

Bliv en del af et stærkt team med ansvar, struktur og godt humør

Er du typen, der trives med kundekontakt, overblik og en hverdag med både butik og lager?
Så har vi jobbet til dig!

Hos Glamsbjerg Maskincenter søger vi en butik- og lagermedarbejder, der vil være med til at sikre, at vores kunder får den rette rådgivning og selvfølgelig at lageret spiller maks.

Du bliver en del af et team af 27 medarbejdere, hvor vi arbejder i en flad organisationsstruktur, hjælper hinanden på kryds og tværs, hvor alle kan sige deres mening. Her er der plads til både faglighed og grin i hverdagen.

Dine opgaver bliver at:

  • Betjene og rådgive kunder i butik og telefonisk
  • Bestille og håndtere reservedele og varer
  • Modtage varer og holde styr på lageret
  • Sikre orden og struktur i butik og lager
  • Bidrage til en god kundeoplevelse

Hvad vi forestiller os:

  • Har erfaring fra butik, lager eller lignende
  • Har en interesse for maskiner og reservedele
  • Har flair for IT eller har lysten til at lære det
  • Har flair for butiksindretning og vareopstilling
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives i et team
  • Er struktureret, serviceminded og mødestabil

Hvad vi tilbyder dig:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • En alsidig hverdag med både kundekontakt og lageransvar
  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen arbejdsdag
  • Faglig udvikling og mulighed for at vokse med opgaven
  • Et fællesskab med humør og god stemning
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdet seriøst… men ikke os selv!

Hvis du er klar, så er vi klar?

Send din ansøgning og CV til Ulrik Bøgelund på reservedele@gmc-fyn.dk

Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning hurtigst muligt.Har du spørgsmål? Ring på 40 98 98 13 – vi tager gerne en snak.

 

Sticky

Landbrugsmaskinmekaniker søges til Glamsbjerg Maskincenter

February 09, 2026

Bliv en del af et stærkt værkstedsteam med frihed, faglighed og godt humør

Er du typen, der kan lide at skrue, fejlsøge og få store maskiner til at spille?
Og vil du gerne have et job, hvor du bliver værdsat, har frihed i hverdagen – og kollegaer der hjælper hinanden?

Så har vi jobbet til dig.

Hos Glamsbjerg Maskincenter søger vi en landbrugsmaskinmekaniker, der vil være med til at holde traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner kørende – både på værkstedet og ude hos kunderne.

Du bliver en del af et team på 27 medarbejdere, hvor vi arbejder i en flad organisation med kort vej fra idé til handling. Vi tager fagligheden seriøst – men der skal også være plads til et grin i hverdagen.

Dine opgaver bliver at:

  • Fejlsøge, reparere og servicere landbrugs- og entreprenørmaskiner
  • Klargøre nye og brugte maskiner til levering og drift
  • Diagnosticere og løse tekniske udfordringer
  • Køre ud til kunder og hjælpe, når maskinerne driller
  • Bidrage til et værksted med godt samarbejde og høj faglighed

Hvad vi forestiller os:

  • Er uddannet landbrugsmaskinmekaniker
  • Kan arbejde selvstændigt, men trives i et team
  • Har kørekort og lyst til serviceopgaver ude hos kunder
  • Er løsningsorienteret og bevarer humøret, også når en bolt nægter at slippe

Hvad vi tilbyder dig:

  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer
  • Frihed under ansvar og mulighed for at forme din egen arbejdsdag
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Et værksted med gode faciliteter og ordentligt grej
  • Et fællesskab med højt humør og god stemning
  • En arbejdsplads, hvor vi tager arbejdet seriøst – men ikke os selv!

Hvis du er klar, så er vi klar?

Send din ansøgning og CV til værkfører Ulrik Bøgelundreservedele@gmc-fyn.dk 

Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål? Ring på 40989813 – vi tager gerne en snak.

Sticky

Jobannonce: Har du erfaring eller lyst til at lære om robotplæneklippere? Bliv en del af vores team – Glamsbjerg Maskincenter søger tekniker til robotplæneklipper (M/K)

May 14, 2024

Har du erfaring med robotplæneklippere eller ivrig efter at lære om dem? Så har vi den perfekte mulighed for dig! Glamsbjerg Maskincenter på Fyn søger en tekniker (M/K) med erfaring eller lyst til at lære og udvikle sig inden for service, reparation og programmering af robotplæneklippere.

Hvad vil dine dage indeholde?

  • Service og reparation af robotplæneklippere.
  • Programmering og opsætning af nye robotplæneklippere hos kunder.
  • Diagnostik og fejlfinding på avanceret robotudstyr.
  • Klargøring og vedligeholdelse af robotplæneklippere både på værkstedet og ude hos kunder.
  • Kundeservice og rådgivning om brug og vedligeholdelse af robotplæneklippere.

Hvem leder vi efter?

  • En medabrejder med teknisk flair for ”service og reparation” af robotplæneklippere, og lyst til at lære.
  • Erfaring med programmering af robotplæneklippere er en fordel, men ikke et krav.
  • En relevant uddannelse eller erfaring som f.eks. servicemontør, mekaniker eller reparatør.
  • Gode IT-kundskaber og evne til at arbejde selvstændigt.
  • En kundeorienteret tilgang og gode kommunikationsevner.
  • Mødestabil, ordensmenneske, og trives i en travl hverdag.
  • Kørekort er nødvendigt.

Hvad tilbyder vi?

  • En fuldtidsstilling med varierede og udfordrende opgaver.
  • Moderne arbejdsforhold og et sikkert ansættelsesforhold.
  • Et dynamisk team med en afslappet omgangstone.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Sådan ansøger du:

Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante certificeringer til reservedelschef og partner Ulrik Bøgelund via e-mail: reservedel@gmc-fyn.dk senest d. 16. juni. Vi indkalder løbende til samtaler og søger at finde den rette kandidat så hurtigt som muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ulrik Bøgelund på 40989813 for yderligere information.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team!

Sticky

Jobannonce: Kan du skrue? Bliv en del af vores vækst – Glamsbjerg Maskincenter søger erfaren Traktormekaniker/Montør

March 11, 2024

Hvis du kan du skrue, så læs videre. Vi er New Holland forhandler og har brug for dig!

Glamsbjerg Maskincenter på Fyn er i konstant udvikling, og vi har brug for en dygtig traktormekaniker/montør, der kan bidrage til vores teams succes. Er du passioneret omkring landbrugsmaskiner, og har du evnerne til at løse komplekse opgaver under pres? Så er du måske vores nye kollega!

Hvad vil dine dage indeholde?

  • Reparation og service af traktorer samt landbrugs- og entreprenørmaskiner.
  • Klargøring af nye og brugte maskiner til salg.
  • Service og vedligeholdelse både i vores værksted og ude hos vores kunder.
  • Diagnostik og fejlfinding på avanceret udstyr.

Hvem leder vi efter?

  • En selvstændig og løsningsorienteret mekaniker/montør med solid erfaring.
  • Fremragende IT-kundskaber og en kundeorienteret tilgang.
  • Du skal være et ordensmenneske, mødestabil, og trives i en travl hverdag.
  • Kørekort er en nødvendighed; kendskab til New Holland vil blive set som en fordel.

Hvad tilbyder vi?

  • En fuldtidsstilling med varierede og udfordrende opgaver.
  • Moderne arbejdsforhold og et sikkert ansættelsesforhold.
  • Et dynamisk team med en afslappet omgangstone.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer.

Sådan ansøger du:

Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante certificeringer til værkfører Nikolaj Haumann via e-mail: nih@gmc-fyn.dk senest d. 1. maj. Vi indkalder løbende til samtaler og søger at finde den rette kandidat så hurtigt som muligt.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os for yderligere information.

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team!

 

Sticky
  • Glamsbjerg Maskincenter

    Hos Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har vi stor ekspertise inden for have- og parkmaskiner, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner. Nye som brugte. Vi sælger, reparer og servicer nogle af markedets mest kendte mærker både fra egen butik og værksted i Glamsbjerg på Fyn, men så sandelig også i marken hos vores kunder. Skulle du få brug for os uden for normal åbningstid, kan du altid fange os på vores døgntelefon. Vi er her for dig.

    Vi sætter stor ære i at lave gode løsninger. Ingen lapperier, kun god kvalitet, og til fornuftige priser.

  • KONTAKT GMC

    Adresse

     Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg

    Åbningstider - Butik

     Man - Fre: 07:30 - 16:30
         Lør: 09:00 - 12:00
         Søn: Lukket

    Åbningstider - Værksted

     Man - Tors: 07:30 -15:45
         Fre: 07:30 - 15:15
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Telefon
    E-mail
  • GÅ ALDRIG GLIB AF NOGET!

    Få tilsendt de allerbedste nyheder og hotteste tilbud så snart de udkommer.