Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...

Velkommen, vi er Glamsbjerg Maskincenter. Din professionelle partner af små og store maskiner.

Landbrug

NYT AGENTUR HOS GMC

March 29, 2026

Glamsbjerg MaskinCenter udvider porteføljen med det polske agentur PRONAR.
Det giver et endnu bredere udvalg af maskiner til transport, entreprenørarbejde og håndtering i landbruget.

Hos Glamsbjerg MaskinCenter arbejder vi løbende på at udvikle vores maskinprogram. Målet er at tilbyde driftssikre løsninger til både landbrug og entreprenørarbejde. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere PRONAR som nyt agentur hos GMC.

En international producent med et stærkt sortiment

PRONAR har siden slutningen af 1980’erne udviklet sig til et etableret producent af landbrugs- og transportmateriel i Europa, hvor hovedsædet er i det nordøstlige Polen.

Sortimentet spænder bredt og omfatter blandt andet:

  • transport, tip- og kroghejsevogne
  • redskaber til vintervedligehold

  • maskiner til entreprenørarbejde
  • udstyr til grøn vedligeholdelse

Maskinerne eksporteres i dag til mere end 60 lande og anvendes i både landbrug og entreprenørsektoren.

Første levering af PRONAR maskiner er ankommet

Hos GMC er vi allerede godt i gang. Den første levering af PRONAR maskiner er netop ankommet, og maskinerne er nu klar til at blive præsenteret for vores kunder.

“Vi oplever en stigende efterspørgsel på robuste maskiner til transport og logistik i landbruget til yderst konkurrencedygtige priser. Med PRONAR får vi et bredt program, som passer godt til de maskiner, mange landmænd efterspørger i dag” siger Kristian Jørgensen, medejer af Glamsbjerg MaskinCenter.

Et stærkt supplement til eksisterende agenturer 

Hos GMC ser vi PRONAR som et naturligt supplement til vores eksisterende produktportefølje.

“Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder flere løsninger fra stærke producenter. PRONAR har et meget bredt sortiment, og det giver os mulighed for at tilbyde endnu flere løsninger til både landbrug og entreprenørarbejde” siger Kristian Jørgensen.

Glamsbjerg MaskinCenter forhandler i forvejen en række maskinbrands og er blandt andet også autoriseret forhandler af Lemken og New Holland.

Vil du høre mere om PRONAR?

Kontakt os eller kig forbi Glamsbjerg MaskinCenter og se maskinerne.

Sticky

Hvad sker der hos GMC?

March 23, 2026

Foråret er så småt i gang, og det betyder, at maskinerne igen bliver taget i brug, og arbejdet med at klargøre arealer er i fuld gang mange steder.

Foråret betyder øget aktivitet – både i marken, på værkstedet og inden for have og park. Det er ingen hemmelighed, at vi arbejder på tværs af landbrug, entreprenør samt have og park. I øjeblikket oplever vi en stigende aktivitet i takt med, at foråret er begyndt.

Inden for have og park mærker vi især øget aktivitet omkring plæneklippere, robotplæneklippere og udstyr til vedligehold af grønne områder.

Demo kørsel om foråret

For dem med interesse i de større maskiner tilbyder vi igen i år demo kørsel i løbet af foråret med både Lemken og New Holland. Her er der mulighed for at opleve maskinerne i praksis og få en fornemmelse af, hvordan de arbejder i marken. Ønsker du at høre mere eller booke en demo, er du velkommen til at kontakte Kristian, så tager i en snak om mulighederne.

Nye agenturer på vej

Vi arbejder samtidig på nye tiltag, som vi forventer at kunne dele inden længe.  Flere nye agenturer er på vej, og vi regner med at kunne præsentere dem i forbindelse med demo kørsel og udstillinger i løbet af foråret.

De sidste detaljer er ved at falde på plads, og vi glæder os til snart at kunne fortælle mere.

Åbent hus 2026

Som en fast tradition inviterer vi til åbent hus i Glamsbjerg – og i år er ingen undtagelse.

Lørdag d. 2. maj bliver en oplagt mulighed for at kigge forbi til en snak og se, hvad der rører sig hos os. Som altid sørger vi også for lidt godt til ganen.

Vi glæder os til at byde jer velkommen.

Følg med i sæsonen

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om vores forårsaktiviteter, er du altid velkommen til at kontakte os.

Vil du være blandt de første til at høre om nye maskiner, demoer og arrangementer?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og hold dig opdateret.

Sticky

Plantefaglig dag hos GMC

February 06, 2026

Fokus på fremtidens planteavl

Den 5. februar afholdt Glamsbjerg Maskincenter Plantefaglig dag i Glamsbjerg. Her var fokus på fremtidens planteavl og de aktuelle udfordringer, branchen står overfor. Arrangementet samlede over 80 tilmeldte deltagere, som kom for at hente ny viden, udveksle erfaringer og deltage i faglig dialog.

Baggrunden for dagen var de stigende krav og forandringer i planteproduktionen. I takt med at flere midler til kemisk ukrudtsbekæmpelse udfases, oplever mange et voksende behov for at se på alternative løsninger og nye tilgange i marken. Plantefaglig dag blev derfor en kærkommen mulighed for at mødes lokalt og få konkrete input til fremtidens plantebeskyttelse.

Faglige oplæg

Programmet bestod af oplæg fra GMC’s samarbejdspartnere samt indlæg fra Glamsbjerg Maskincenter. Der blev blandt andet sat fokus på:

  • ukrudtsbehandling og nye udfordringer

  • biostimulanter og plantevækst

  • mekanisk ukrudtsbekæmpelse

  • korrekt såning og placering af frø

Fælles for oplæggene var et tydeligt fokus på løsninger, der kan anvendes i praksis og bidrage til en mere robust og fremtidssikret planteproduktion. Oplæggene gav konkrete eksempler og faglige input, og der var god dialog og mange spørgsmål undervejs.

Derudover blev Seedspeed samt igangværende forsøg præsenteret og drøftet, hvilket gav deltagerne indsigt i både erfaringer og potentiale i forhold til korrekt etablering af afgrøder.

Afslutning og netværk

Efter en dag fyldt med faglige oplæg og spændende dialog blev arrangementet rundet af med en lækker tapas-anretning fra Hotel Aarup Kro.

Her blev deltagerne også udfordret en smule – for i stedet for den klassiske “pølse med brød” havde køkkenet sørget for tapas, som gav en lidt anderledes og hyggelig afslutning på dagen.

Aftenen bød desuden på vinsmagning ved Aksel Jørgensen fra Vin-Kompasset, som præsenterede udvalgte vine og satte en god ramme om netværk og uformel dialog.

Faglig videndeling hos GMC

Hos Glamsbjerg Maskincenter arbejder vi løbende med faglige arrangementer i samarbejde med vores partnere. Det er en naturlig del af vores arbejde med at bidrage til udviklingen af planteproduktionen gennem videndeling, erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af branchen.

Vi vil gerne sige tak til alle deltagere og samarbejdspartnere for en vellykket dag og den store opbakning.

Sticky

Vintertid er servicetid – gør maskinerne klar til en ny sæson

January 26, 2026

Vinteren er det rette tidspunkt til service og vedligehold i landbruget

Vinteren rammer os fortsat og dermed sænkes tempoet i marken, her opstår der et vigtigt pusterum for landbruget. Et pusterum hvor maskinerne får den opmærksomhed, som de fortjener, en tid til service, vedligehold og planlægning.

Hos Glamsbjerg Maskincenter ser vi vinteren som en afgørende del af en driftssikker sæson.

Forebyg driftsstop – før sæsonen starter

Mange driftsstop opstår ikke pludseligt, men er resultatet af slid og små fejl, der ikke bliver opdaget i tide. Når en maskine skal gennemgås i vintermånederne kan:

  • sliddele udskiftes i god tid
  • maskinerne gøres klar til en problemfri opstart
  • små fejl udbedres, før de udvikler sig

Der udføres den nødvendige service og vedligehold, og når maskinerne er serviceret i god tid betyder det færre overraskelser, når arbejdsdagene igen bliver lange.

Brug vinteren til planlægning

Vinteren skaber en mulighed for at planlægge den kommende sæson. Er der behov for reparationer, opgraderinger, justeringer eller ændringer, inden sæsonen starter? En grundig gennemgang nu kan spare både tid og driftstab senere.

Vores værksted har fuldt fokus i vintermånederne

Gennem hele året men særligt i januar og februar har vores værksted fokus på service og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner. Vi hjælper med at sikre, at din maskine og tilbehør er klar, når sæsonen igen kalder.

Sticky

Kom til Åbent Hus hos Glamsbjerg Maskincenter den 3. maj

April 15, 2025

Lørdag den 3. maj kl. 10.00 til 15.00 inviterer vi til årets store Åbent Hus på Toftegårdsvej 2 i Glamsbjerg – og du er hermed inviteret!

Dagen bliver spækket med gode tilbud, udstillinger, eksperter og forårshygge for både professionelle og private.

 

 

 

LANDBRUG I FOKUS – MØD MASKINERNE OG MENNESKERNE BAG

Kom og få en faglig snak med en fynsk landmand, der netop har opgraderet sin sprøjte med den nyeste teknologi.
Michael Christoffersen fra GMC-Schaumann vil være til stede og fortælle om vores sprøjtekoncept og spændende nyheder.

Du kan også møde eksperter fra:

  • New Holland

  • Lemken

  • Müthing

  • Greentec

  • TIM & Thyregod

  • MI Have-Park

  • Husqvarna
    … og mange flere.

MASKINER, DER SKAL SES – OG KAN KØBES

Se Danmarkspremieren på den helt nye 25 tons TIM vogn
Oplev New Holland traktorer, Schäffer minilæssere, minigravere og avanceret GPS-udstyr
Få fingrene i en New Holland E12D minigraver – klar med en ultra skarp pris på dagen! (1 stk. – først til mølle)

I Have/Park-afdelingen står vi klar med plæneklippere, ATV’er, UTV’er og meget mere.

SKARPE TILBUD – KUN PÅ DAGEN

Motorsave fra Husqvarna

  • Husqvarna 135 Mark II – TILBUD 1.949,- (spar 750,-)

  • Husqvarna 545 Mark II – TILBUD 4.699,- (spar 2.300,-)

  • Husqvarna 550 XP Mark II – TILBUD 4.999,- (spar 3.000,-)

  • STIHL iMow RMI 422.2 P robotplæneklipper – TILBUD 6.699,- (spar 5.069,-). Ekslusiv opsætning.

 

  • Rodekassen – Op til 70% rabat (fratrækkes ved kassen)
  • 10% rabat på alle ikke-nedsatte varer i butikken
  • 25% rabat på Lemken sliddele ved bestilling på dagen
  • Brugte maskiner til spotpriser

MAD, HYGGE & MASKINSTEMNING

Vi byder selvfølgelig på:

  • Gratis pølser, øl, vand og kaffe

  • God stemning og mulighed for at få en uformel snak med vores folk

  • Hjælp fra Nordvestfyns Landboungdom med forplejning og aktiviteter

Ses vi?

Det håber vi!
Uanset om du er nysgerrig på nyt udstyr, leder efter en god handel – eller bare har lyst til at kigge forbi og få en pølse og en god snak – så er du mere end velkommen.

Glamsbjerg Maskincenter – Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg
Lørdag d. 3. maj, kl. 10.00 – 15.00

Vi glæder os til at se dig!

 

Sticky
  • Glamsbjerg Maskincenter

    Hos Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har vi stor ekspertise inden for have- og parkmaskiner, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner. Nye som brugte. Vi sælger, reparer og servicer nogle af markedets mest kendte mærker både fra egen butik og værksted i Glamsbjerg på Fyn, men så sandelig også i marken hos vores kunder. Skulle du få brug for os uden for normal åbningstid, kan du altid fange os på vores døgntelefon. Vi er her for dig.

    Vi sætter stor ære i at lave gode løsninger. Ingen lapperier, kun god kvalitet, og til fornuftige priser.

  • KONTAKT GMC

    Adresse

     Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg

    Åbningstider - Butik

     Man - Fre: 07:30 - 16:30
         Lør: 09:00 - 12:00
         Søn: Lukket

    Åbningstider - Værksted

     Man - Tors: 07:30 -15:45
         Fre: 07:30 - 15:15
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Telefon
    E-mail
  • GÅ ALDRIG GLIB AF NOGET!

    Få tilsendt de allerbedste nyheder og hotteste tilbud så snart de udkommer.