Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...



Side data indlæses ...

Velkommen, vi er Glamsbjerg Maskincenter. Din professionelle partner af små og store maskiner.

GMC

Når en maskine får nyt liv!

February 23, 2026

Brugte maskiner – en god handel for både dig og maskinen

Hos Glamsbjerg Maskincenter ser vi hver dag maskiner, der har mange gode arbejdstimer foran sig – også selvom de ikke er helt nye længere.

En brugt maskine kan være en fornuftig løsning, især når den er gennemgået og klargjort professionelt.
Her kan både kvalitet og driftssikkerhed sagtens følge med.

Mere end bare “brugt”

Når vi tager store og små maskiner ind, gennemgår vi dem på vores værksted. Vi servicerer, reparerer og klargør, så de er klar til en masse opgaver hos deres nye ejer.

Det betyder, at en brugt maskine ikke bare er “som den står” – men er en maskine, som er klar til at fortsætte arbejdet.

Overvejer du at udskifte din maskine?

Vi tager gerne din nuværende maskine i bytte og hjælper med at finde en løsning, der passer til dit behov. Det gør det enkelt – og giver samtidig maskinen mulighed for at komme videre og skabe værdi et nyt sted.

En ansvarlig tilgang

Ved at reparere og give maskiner nyt liv, forlænger vi deres levetid.
Det er ikke nødvendigvis noget, man taler højt om – men det giver mening både økonomisk og driftsmæssigt.

 

Gå på opdagelse i vores aktuelle udvalg her.

Sticky

En dag som landbrugsmaskinmekaniker hos GMC

February 20, 2026

Hvordan ser en arbejdsdag egentlig ud som landbrugsmaskinmekaniker hos Glamsbjerg Maskincenter?

Den starter sjældent ens – og det er netop det, mange af vores folk elsker ved jobbet.

Nogle dage står den på fejlfinding og service på værkstedet i Glamsbjerg. Andre dage går turen ud til en kunde, hvor en maskine skal hurtigt i gang igen. Traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner – det er store maskiner, og det kræver både overblik og faglighed at holde dem kørende.

Hos GMC arbejder vi i en flad organisation med 27 medarbejdere. Det betyder, at man ikke står alene med opgaverne, og at der er kort vej fra idé til handling. Vi hjælper hinanden – både når det går stærkt, og når en bolt ikke lige vil give sig.

Der er frihed under ansvar, og man planlægger i høj grad sin egen arbejdsdag i samarbejde med kollegaerne. Vi prioriterer faglig udvikling og ordentlige arbejdsforhold… også skal der selvfølgelig være plads til et grin i frokostpausen.

Kunne du – eller en du kender – se dig selv i den rolle?

Vi søger i øjeblikket en landbrugsmaskinmekaniker til vores team i Glamsbjerg.

Læs mere om stillingen her: Landbrugsmaskinmekaniker søges til Glamsbjerg Maskincenter

 
 
Sticky

Plantefaglig dag hos GMC

February 06, 2026

Fokus på fremtidens planteavl

Den 5. februar afholdt Glamsbjerg Maskincenter Plantefaglig dag i Glamsbjerg. Her var fokus på fremtidens planteavl og de aktuelle udfordringer, branchen står overfor. Arrangementet samlede over 80 tilmeldte deltagere, som kom for at hente ny viden, udveksle erfaringer og deltage i faglig dialog.

Baggrunden for dagen var de stigende krav og forandringer i planteproduktionen. I takt med at flere midler til kemisk ukrudtsbekæmpelse udfases, oplever mange et voksende behov for at se på alternative løsninger og nye tilgange i marken. Plantefaglig dag blev derfor en kærkommen mulighed for at mødes lokalt og få konkrete input til fremtidens plantebeskyttelse.

Faglige oplæg

Programmet bestod af oplæg fra GMC’s samarbejdspartnere samt indlæg fra Glamsbjerg Maskincenter. Der blev blandt andet sat fokus på:

  • ukrudtsbehandling og nye udfordringer

  • biostimulanter og plantevækst

  • mekanisk ukrudtsbekæmpelse

  • korrekt såning og placering af frø

Fælles for oplæggene var et tydeligt fokus på løsninger, der kan anvendes i praksis og bidrage til en mere robust og fremtidssikret planteproduktion. Oplæggene gav konkrete eksempler og faglige input, og der var god dialog og mange spørgsmål undervejs.

Derudover blev Seedspeed samt igangværende forsøg præsenteret og drøftet, hvilket gav deltagerne indsigt i både erfaringer og potentiale i forhold til korrekt etablering af afgrøder.

Afslutning og netværk

Efter en dag fyldt med faglige oplæg og spændende dialog blev arrangementet rundet af med en lækker tapas-anretning fra Hotel Aarup Kro.

Her blev deltagerne også udfordret en smule – for i stedet for den klassiske “pølse med brød” havde køkkenet sørget for tapas, som gav en lidt anderledes og hyggelig afslutning på dagen.

Aftenen bød desuden på vinsmagning ved Aksel Jørgensen fra Vin-Kompasset, som præsenterede udvalgte vine og satte en god ramme om netværk og uformel dialog.

Faglig videndeling hos GMC

Hos Glamsbjerg Maskincenter arbejder vi løbende med faglige arrangementer i samarbejde med vores partnere. Det er en naturlig del af vores arbejde med at bidrage til udviklingen af planteproduktionen gennem videndeling, erfaringsudveksling og faglig sparring på tværs af branchen.

Vi vil gerne sige tak til alle deltagere og samarbejdspartnere for en vellykket dag og den store opbakning.

Sticky

Er du vild med at skrue, fikse og holde store maskiner kørende?

February 04, 2025

Så har vi jobbet til dig!

Glamsbjerg Maskincenter leder efter en servicetekniker, der kan få traktorer, mejetærskere og entreprenørmaskiner “til at spille” – og samtidig være en del af et team med højt humør og frihed under ansvar.

 

Hvad skal du lave?

  • Fejlsøge, reparere og servicere alt fra traktorer til entreprenørmaskiner.
  • Klargøre nye og brugte maskiner, så de er klar til aktion.
  • Diagnosticere problemer – og løse dem, selvfølgelig!
  • Tage ud til kunder og redde dagen, når en maskine driller.
 

Hvem er du?

  • Du er enten uddannet mekaniker/servicetekniker – eller har hænderne skruet rigtigt på.
  • Du kan arbejde selvstændigt, men gider også godt en kold sodavand med kollegaerne.
  • Du har kørekort og er frisk på at tage ud til kunder.
  • Du ser løsninger frem for problemer – og griner, selv når en bolt nægter at slippe.
 

Hvad får du?

  • En lønpakke, der passer til dine “skills”.
  • Masser af frihed og mulighed for at præge din egen arbejdsdag.
  • Faglig udvikling – kurser, efteruddannelse og nye udfordringer.
  • Et stærkt team med godt humør og en snak i frokostpausen.
  • En arbejdsplads, hvor vi tager vores job seriøst – men ikke os selv.
 

Klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning og CV til værkfører Nikolaj Haumann på nih@gmc-fyn.dk senest 1. maj 2025. Vi holder samtaler løbende – så vent ikke for længe!
Har du spørgsmål? Ring på +45 54 55 09 30 – vi tager gerne en snak.
 
Vi glæder os til at møde dig!
 

Sticky

Bliv Daniels nye makker og en del af vores professionelle og fleksible team!

January 25, 2025
Daniel står og mangler en makker – og det kunne være dig!
Vi søger en robottekniker, der har flair for elektronik, en nysgerrig tilgang til teknologi og lyst til at arbejde med de nyeste robotplæneklippere.
Du får frihed under ansvar, mulighed for at udvikle dine kompetencer og et team, hvor både højt humør og højt til loftet er en del af hverdagen.

Hvad skal du lave?

  • Service og reparation af robotplæneklippere.
  • Opsætning, programmering og installation af nye robotter hos kunder.
  • Fejlfinding og diagnostik på avanceret udstyr.
  • Klargøring og vedligeholdelse af robotplæneklippere både på værkstedet og ude hos kunderne.
  • Rådgivning og kundeservice – du bliver vores “go-to” robotekspert!

Hvem er du?

  • Du har interesse for IT, elektronik og robotter – erfaring er en bonus, men ikke et krav.
  • Du er f.eks. mekaniker, elektriker eller har en anden relevant baggrund – eller bare mega nysgerrig på at lære.
  • Du trives med at planlægge din egen arbejdsdag og tage ansvar.
  • Du er typen, der gerne hjælper både kunder og kollegaer – og altid er klar på en god snak.
  • Du har kørekort og kan komme ud til kunderne, når de kalder.

Hvad får du?

  • En lønpakke, der matcher dine kompetencer.
  • En varieret hverdag med frihed og ansvar.
  • Mulighed for efteruddannelse og nye udfordringer.
  • Et team med plads til grin og god energi.
  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter din udvikling og dine evner.

Klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning og CV til Ulrik Bøgelund på reservedele@gmc-fyn.dk senest 1. maj 2025. Vi holder samtaler løbende – så vent ikke for længe!
Har du spørgsmål? Ring til Ulrik på +45 40 98 98 13, og få en snak om jobbet.
Vi glæder os til at møde dig! 
Sticky
  • Glamsbjerg Maskincenter

    Hos Glamsbjerg Maskincenter (GMC) har vi stor ekspertise inden for have- og parkmaskiner, entreprenørmaskiner og landbrugsmaskiner. Nye som brugte. Vi sælger, reparer og servicer nogle af markedets mest kendte mærker både fra egen butik og værksted i Glamsbjerg på Fyn, men så sandelig også i marken hos vores kunder. Skulle du få brug for os uden for normal åbningstid, kan du altid fange os på vores døgntelefon. Vi er her for dig.

    Vi sætter stor ære i at lave gode løsninger. Ingen lapperier, kun god kvalitet, og til fornuftige priser.

  • KONTAKT GMC

    Adresse

     Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg

    Åbningstider - Butik

     Man - Fre: 07:30 - 16:30
         Lør: 09:00 - 12:00
         Søn: Lukket

    Åbningstider - Værksted

     Man - Tors: 07:30 -15:45
         Fre: 07:30 - 15:15
         Lør: Lukket
         Søn: Lukket

    Telefon
    E-mail
  • GÅ ALDRIG GLIB AF NOGET!

    Få tilsendt de allerbedste nyheder og hotteste tilbud så snart de udkommer.