New Holland Agriculture driver sin “Clean Energy” strategi fremad, konsoliderer sin førende position inden for alternative brændstoffer og udvider sin rækkevidde med innovative løsninger inden for specialsektoren.
Carlo Lambro, New Holland Brand President, udtalte: “Vi har været pionerer inden for bæredygtige, innovative løsninger i ca. 14 år. Vi har udviklet modellen “Energy-Independent Farm”, som viser hvordan et lukket kredsløb mellem landbrugsproduktion og energiproduktion kan gøre landbruget CO2-neutralt eller endda CO2-negativt – med betydelige fordele for vores kunder. I år tager vi endnu et skridt i retning af at gøre dette til virkelighed, da vores metan-drevne traktor kommer ind i New Hollands sortiment.”
Metan-drevet traktor kommer ind i New Hollands sortiment i 2021
Den første produktionsenhed af T6 Methane Power-traktoren, som er en hjørnesten i New Hollands koncept “Energy Independent Farm”, blev præsenteret på Agritechnica-messen i 2019 og New Holland sigter nu mod fuld tilgængelighed på markedet i løbet i år, 2021. Feltforsøg er i de sidste faser, og i første halvdel af året vil produktionsenhederne blive leveret til udvalgte kunder i Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien og Benelux – alle nøglemarkeder for T6-traktoren, hvor biogasproduktionen er fremskreden. Snart håber vi på at kunne tilbyde vores kunder denne fantastisk maskine med metangas drevet motor. New HOlland har meddelt at den metandrevne traktor vil indgå i New Hollands sortiment ved årets udgang og vil være tilgængelig for alle kunder i Europa og på andre markeder i hele verden. Denne udvikling vil yderligere konsolidere New Hollands ubestridte konkurrencefordel inden for alternative brændstofløsninger.
https://youtu.be/rZ9Y25ydo_E
“Clean Energy” strategien udvider sit anvendelsesområde med nye partnerskaber
“Clean Energy Leader” fortsætter med at udvide sin rækkevidde til at udforske nye innovationsområder gennem partnerskaber. Det første partnerskab er med den italienske Barolo-vinproducent Fontanafredda i et projekt, der har til formål at opnå kulstoffri vingårdsdrift. New Holland og FPT Industrial afprøver i deres vinmarker en ny traktor med biomethan, der er afledt af en standard New Holland TK-model. Den drives af den nye FPT Industrial F28-motor, der blev kåret som årets dieselmotor i 2020. Traktoren, der testes i Fontanafredda-vinmarkerne, drives af biomethan med det formål at opnå den første CO2-frie vinproduktion – et vigtigt skridt hen imod en dekarbonisering af vindruedyrkningskæden.
I et andet partnerskab har New Holland sammen med den italienske redskabsproducent Nobili udviklet et innovativt koncept til elektrificering af redskaber til vinmarker og frugtplantager. Det kombinerer New Holland T4.110V med en ekstern “e-Source” generator, der er i overensstemmelse med AEF’s retningslinjer for højspænding. Som noget helt nyt i branchen er generatoren, der drives af traktorens PTO, den eneste energikilde, der driver den nye “e-Sprøjte” og “e-Mulcher”. Denne banebrydende innovation blev anerkendt med prisen for teknisk innovation 2020/21 på EIMA International.